Fiona Hunter har siden 2004 været en af de markante sangstemmer i det skotske band
Malinky. I 2014 udgav hun sit første soloalbum (produceret af
Mike Vass), indeholdende sange fra hendes hjemby Glasgow og andre steder, og fik med dette for alvor bevist, at hun er en af Skotlands førende sangerinder inden for den traditionelle musik.
Fiona har en særlig forkærlighed for sangene hos "the Scottish Travellers", de omrejsende folk i Skotland, og har fået en førstehåndsoplæring fra nogle af de sidste traditionsbærere blandt dem. Sammen med Malinky vandt hun den prestigefydlte pris Folk Band of the Year i 2010 ved MG Alba Scots Trad Music Awards og i 2015 vandt hun helt fortjent prisen som Scots Singer of the Year.
Live optræder Fiona Hunter oftest i en duo med ovennævnte Mike Vass eller med fuldtallig besætning som Fiona Hunter Band.